Vil du være en del af vores hold, hvor vi sammen løser en bred vifte af opgaver på sundheds- og ældreområdet? Så har vi en spændende konsulent stilling til dig i Udvikling og Administration i Center for Sundhed og Ældre i et barselsvikariat.
Dine vigtigste opgaver
Du vil indgå i et tæt samarbejde med dine kolleger i Udvikling & Administration og mange andre samarbejdspartnere i Sundhed og Ældre. Fælles for opgaverne er, at de vil variere over tid og blive tilpasset dine erfaringer og kompetencer. Vi ved allerede nu, at disse opgaver vil blive en del af dit opgavesæt – og at nye opgaver vil komme til undervejs:
• Politisk betjening i form af dagsordenspunkter, notater og borgerhenvendelser
• Sekretariatsbetjening af Seniorrådet, herunder afvikling af seniorrådsvalg
• Tovholder for udarbejdelse af nye kvalitetsstandarder
• Implementering af nyt tilsynskoncept i samarbejde med risikomanager
• Projektleder på nye indsatser, det kan fx være velfærdsteknologi
• Bidrage til implementeringen af sundhedsreformen sammen med projektlederen
• Øvrige koordineringsopgaver
Hvem leder vi efter?
Vi forestiller os, at du har en relevant kandidatuddannelse, måske er du nyuddannet eller har et par års erfaring. Det er et plus, hvis du er dygtig til at skrive og har blik for at nuancere og målrette din skriftlighed til forskellige målgrupper. Du ser muligheder og har lyst til at arbejde i et tværfagligt og konstruktivt samarbejde, og så er det naturligt for dig at tage ansvar for dine opgaver og følge dem til dørs.
Som person er du nysgerrig, lydhør og god til at danne relationer med mange forskellige faggrupper. Du arbejder selvstændigt, er god til at få øje på nye løsninger og være vedholdende, når opgaverne kræver det.
Hvem er vi?
Udvikling & Administration består af 15 dygtige medarbejdere, som løser en bred vifte af opgaver inden for projektledelse, økonomi, data, kompetenceudvikling, administration, system-administration, patientsikkerhed og politisk betjening. Vi er ambitiøse - i et uhøjtideligt arbejdsfællesskab, og vi tror på, at vi udvikler os gennem opgaverne og ved at indgå i tværfaglige teams, i sparring og dialog.
Derudover består Center for Sundhed og Ældre af fire plejehjem, hjemmeplejen, sygeplejen, genoptræning og rehabilitering, Visitation samt Sundhed og Forebyggelse. Vores fælles kerneopgave er at sikre pleje og omsorg til borgerne ud fra en strategi om, at vi gør det bedst, når vi gør det sammen.
Yderligere oplysninger
Der er ansøgningsfrist d. 19. august 2025. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler d. 22. august 2025, og at du kan starte d. 1. oktober 2025. Stillingen er et vikariat frem til d. 31. august 2026 og er som udgangspunkt en fuldtidsansættelse, dog med mulighed for færre timer, hvis ønsket. Der er mulighed for hjemmearbejdsdage.
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte souschef og leder af Udvikling & Administration Mette Rosengaard på mail qro@hvidovre.dk eller på telefon 41850000
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale, Hvidovrevej, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/39f8fa2d-8b0c-4f6c-8b46-0a49367cfdd4