BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for datafaget og IT-branchens teknologiske udvikling samt fremtidens behov for digitale løsninger? Så er det dig, der skal være med til at uddanne den nye generation af datateknikere og IT-medarbejdere på TEC.
Har du lyst til at kombinere din praktiske arbejdserfaring med din teoretiske viden og videreformidle det gennem praktisk arbejde? Kan du forestille dig at skifte jobbet som datatekniker eller IT-specialist ud med et arbejdsliv, der byder på formidling, relationer og kollegial sparring? Så søg stillingen som instruktør i vores dataafdeling i skoleoplæringen. Vi udvider data-teamet og søger nu engagerede instruktører.
Du bliver en del af Skoleoplæringscentret
TEC Skoleoplæring tilbyder lærlinge muligheden for at fortsætte deres uddannelsesforløb, selvom de ikke har en læreplads i en virksomhed. Oplæringsforløbene finder sted enten i oplæringscentrets værksteder eller gennem samarbejdsaftaler med virksomheder.
Hvilke opgaver vil du få?
Som instruktør i dataafdelingen på TEC Skoleoplæring bliver du lærlingeansvarlig og får en central rolle med forskelligartede opgaver, der sigter mod at udvikle og støtte lærlinge på datauddannelserne.
Din hverdag vil bl.a. omfatte:
- Motivering og uddannelse: Du skal motivere og uddanne lærlinge til at blive dygtige datateknikere og it-specialister, samtidig med at du bidrager til deres erhvervsrettede dannelse.
- Oplæring og beskæftigelse: Du skal oplære og beskæftige lærlinge med relevante faglige og sociale opgaver inden for data- og IT-faget.
- Evaluering og udvikling: Du skal evaluere lærlingenes faglige udvikling og sikre, at arbejdsopgaverne tilrettelægges i overensstemmelse med fagets oplæringsmål.
- Arbejdskultur: Du skal bidrage til, at lærlingene oplever en arbejdspladskultur og omgangstone, der svarer til, hvad de vil møde på en almindelig læreplads, herunder fokus på engagement, møde- og arbejdsdisciplin.
- Optagelse og fastholdelse: Du skal deltage i optagelsessamtaler, fastholdelsessamtaler og følge op på sygefravær for at sikre lærlingens kontinuerlige udvikling.
Hvem er du?
Det forventes, at du har en baggrund inden for data- eller IT-faget, f.eks. som datatekniker, IT-specialist, datamatiker eller en anden relevant uddannelse inden for feltet.
Du er en god kollega, trives sammen med mennesker og kan være en god rollemodel. Måske har du også erfaring med at vejlede lærlinge, eller du har været træner i den lokale sportsklub, spejderleder eller har deltaget i andet frivilligt arbejde, der har styrket din interesse for at arbejde med mennesker.
Derudover forventes det, at du:
- Formidling: Du skal formidle fagligt stof på en måde, der kan anvendes i praksis, og du bidrager positivt til lærlingenes lyst til at lære.
- Social og relationskompetence: Du har en naturlig interesse for arbejdet med mennesker og kan opbygge både sociale, faglige og professionelle relationer.
- Støttende og anerkendende: Du er støttende, anerkendende og engageret i lærlingenes udvikling, og du fungerer som en god rollemodel.
- Udviklings- og løsningsorienteret: Du er drevet af at tilegne dig ny viden, er konstant på udkig efter udviklingsmuligheder, og har en positiv og proaktiv tilgang til at løse opgaver.
- Personlige egenskaber: Du er positiv, udadvendt og har sans for humor. Du besidder også tålmodighed, initiativ og et stabilt og godt humør. Evnen til at sætte grænser og udvise empati for den enkelte lærling er vigtig.
Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder dig muligheden for at blive en del af et stærkt team med højt til loftet. Skoleoplæringen består af cirka 25 instruktører, som alle deler ambitionen om at uddanne dygtige lærlinge på tværs af mange uddannelsesretninger.
Du bliver en del af vores data-team, som består af 9 engagerede instruktører, hvor vi har en åben og ærlig dialog baseret på tillid, og hvor vi er nysgerrige på hinandens arbejds- og oplæringsmetoder.
Vi tager godt imod dig og sørger for, at du får en opstartsplan. Du får hjælp og støtte fra erfarne kolleger, og din faglighed samt erfaring værdsættes og bringes i spil, så snart du træder ind ad døren.
I TEC Skoleoplæring understøtter vi kompetenceudvikling og værdsætter medarbejdernes personlige og faglige udvikling. Der tilbydes en række muligheder for videreuddannelse og udvikling af nye færdigheder.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for Håndværker i Staten. Der er knyttet en attraktiv pensionsordning til stillingen i overensstemmelse med statens overenskomster.
Du ansættes på TEC med primært arbejdssted på Stamholmen i Hvidovre, men der kan være arbejdsopgaver på TEC’s øvrige adresser samt virksomhedsbesøg.
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen.
TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs TEC’s lokationer.
Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du overstående lyder interessant, er vi meget interesseret i at høre mere om din motivation for at blive en del af vores team TEC Skoleoplæringen.
Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.
Søg via linket her på siden senest den 15. oktober kl. 12.00. Vi holder løbende samtaler.
Du bedes uploade CV og andre relevante uddannelsespapirer sammen med din ansøgning.
Vi ser frem til at byde dig velkommen snarest muligt, gerne senest den 1. december 2024.
Ønsker du at vide mere om stillingen eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Uddannelsesleder Anne Bach Pedersen på telefon 4064 4225 eller evt. mail abp@tec.dk.
Hvis du vil vide mere om TEC
På Job på TEC kan du lære os bedre at kende og høre vores undervisere på erhvervsuddannelserne fortælle om jobbet og deres motivation.
Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
TEC Hvidovre, Stamholmen -215, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6118697