BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Tænk at du hver dag gør et andet menneskes liv bedre - Bliv Sosu-elev hos os.
Er du et menneske der bliver glad af, at du hver eneste dag gør en stor forskel for et andet menneske, der har brug for pleje og omsorg? At blive uddannet indenfor social- og sundhedsområdet som SOSU-elev, er et job med et stort ansvar og det betyder, at du som menneske har nogle kompetencer, som ikke alle har. Empati, rummelighed, tålmodighed og en positiv tilgang til andre mennesker.
I arbejdet som SOSU- elev vil du opleve at dit smil og din energi betyder meget for et andet menneske. Du er måske den første borgeren møder om morgenen og din tilstedeværelse bidrager til borgerens livsglæde. Tænk at du hver dag er med til at skabe en bedre dag for et andet menneske - det er der ikke mange jobs, der tilbyder i dag.
I dit job som SOSU-elev vil du blive uddannet og lært op i, hvordan du bedst kommunikere med borgerne og hvordan du yder den rette pleje og den rette omsorg.
Hvad giver uddannelsen dig?Uddannelsen giver dig faglige kompetencer så du ved, hvordan du giver borgeren den rette vejledning, pleje og omsorg. Hver borger er unik og vil have behov for forskellige typer af pleje. Uddannelsen vil give dig et stærkt fundament at stå på og dine praktikperioder vil hjælpe dig med at gøre brug af det, du har lært på skolebænken.
Uddannelsen som social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent er erhvervsuddannelser, der veksler mellem skole og praktik og hvor du har mulighed for at få løn under hele uddannelsen.
Du får en god velkomst hos osDen 1. dag du møder i oplæring vil du blive budt velkommen af Uddannelsesgruppen. Uddannelsesgruppen vil være tovholder i dit læringsforløb og de vil i samarbejde med din oplæringsvejleder følge dig tæt og sikre at du får en god velkomst og et struktueret introduktionsforløb.
Vi ved, at det betyder meget at "høre til" og føle, at man er en del af den arbejdsplads, man er på. Det betyder, at de kollegaer, du får, er særligt opmærksomme på at tage dig under armen og med ind i arbejdsfællesskabet.
Under din oplæring i Hvidovre kommune vil du komme i oplæring på et af kommunens 4 plejehjem, midlertidige døgnrehabilitering og vores hjemmepleje. Som sosu-assistent elev kan oplæringen i psykiatrien og på hospital foregå uden for Hvidovre Kommune.
Uddannelsen genereltSkoleundervisningen foregår på Social – og sundhedsskolen SOSU H i enten København, Brøndby, Gladsaxe eller Herlev.
Hovedforløbet til social- og sundhedshjælper varer 1 år og 2 måneder.
Hovedforløbet til social- og sundhedsassistent varer 2 år, 9 måneder og 3 uger.
Vi søger:
- social- og sundhedshjælperelever og social- og sundhedsassistentelever til ansættelse på Hovedforløbet med start oktober/nov.
- social- og sundhedshjælperelever og social- og sundhedsassistentelever, der er over 25 år til ansættelse på Grundforløb 2 og videre på hovedforløbet derefter.
Særligt for ansøgere til Grundforløb 2
Du kan først sende din ansøgning, når du har modtaget et optagelsesbrev på GF2 på SOSU H.
Husk at uploade dit optagelsesbrev, når du sender din ansøgning. Hvis du ikke har søgt om optagelse på SOSU H endnu, kan du søge på www.optagelse.dk.
Løn og ansættelsesvilkårArbejdstiden er 37 timer om ugen, primært i dagvagt på hverdage, men der kan forekomme weekendarbejde, samt arbejde aften og nat, i henhold til overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du er fyldt 25 år kan du få voksenelevløn ved ansættelse i Hvidovre Kommune. Du kan få voksenelevløn på grundforløb 2 og hovedforløbet. Det gælder for både social- og sundhedshjælperelever og social- og sundhedsassistentelever.
Hvis du er under 25 kan du få alm. elevløn under hovedforløbet.
Hvidovre Kommune tilbyder et oplæringsforløb med faste kontaktpersoner og praksisnær undervisning. Der er desuden god mulighed for at deltage på sprogkurser målrettet SOSU-elever samt at få understøttende IT-hjælpemidler eksempelvis ved ordblindhed.
Lyder SOSU-uddannelsen i Hvidovre Kommune stadig som noget for dig?Så skal du uploade:
- En motiveret ansøgning til den uddannelse, som du søger ansættelse på.
- Dit opdaterede CV.
- Din personlige uddannelsesplan og dit optagelsesbrev fra SOSU H eller dit grundforløbsbevis, hvis du allerede har gennemført dette.
- Dit sosu-hjælperbevis, hvis du allerede er uddannet dette.
- Hvis du har dansk som andetsprog, er det vigtigt at vedlægge dokumentation for uddannelsesniveau for dansk.
Søg stillingen senest d. 15 august 2024.
KontaktHvis du vil vide mere så kontakt Uddannelsesgruppen på telefon 77 66 26 50 eller på vores mail: Sosu@hvidovre.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=36448c72)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hvidovre Kommune - Uddannelsesgruppen, Høvedstensvej, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6088130