Vi søger social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske til både dag- og nattevagt.
Vil du arbejde et sted, hvor beboerne er i centrum – og hvor fællesskab, nærvær og arbejdsglæde går hånd i hånd?
Så er det måske dig, vi søger!
På Krogstenshave Plejehjem, afdeling 51, søger vi engagerede medarbejdere til både dag- og nattevagt. Vi arbejder ud fra vores vigtigste kerneværdi: beboerne i centrum – og vi leder efter dig, der brænder for at gøre en forskel i hverdagen.
Nattevagt
Vi søger en social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske til fast nattevagt i 7:7-ordning:
- Torsdag til søndag i ulige uger
- Mandag til onsdag i lige uger
Dagvagt
Vi søger også en social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske til dagvagt med weekendvagt hver 3. weekend.
Hos os er beboerne i centrum, og vi lægger vægt på nærvær, omsorg, faglighed og et godt samarbejde. Vi ønsker medarbejdere, som har lyst til at være med til at skabe en tryg og værdig hverdag for vores beboere og samtidig være en god kollega i teamet.
Måske er det dig, vi leder efter – eller kender du én, der kunne være et godt match?
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om afdeling 51
Afdeling 51 rummer 48 beboere, hver med deres unikke personlighed.
Afdelingen er centreret omkring en lys og hyggelig atriumgård, der skaber rammen for socialt samvær, fællesskab og nærvær i hverdagen.
Et plejehjem med faglighed og fællesskab
Hos os bliver du en del af en engageret og motiveret personalegruppe.
Vi har en kultur præget af åben dialog, hjælpsomhed og samarbejde, og vi arbejder målrettet på at skabe et godt arbejdsmiljø med høj faglighed og plads til grin i hverdagen.
Krogstenshave er et plejehjem med 163 beboere fordelt på seks afdelinger. Vi arbejder ud fra visionen om, at Krogstenshave er stedet, hvor livet leves – med beboerne i centrum.
Både Arbejdstilsynet og Ældretilsynet har i deres besøg fremhævet, at man tydeligt kan se og mærke et sundt arbejdsmiljø, en kultur med høj tillid til både ledelse og kollegaer og en stærk følelse af, at alle går i samme retning.
Om jobbet
Du bliver en vigtig del af hverdagen omkring vores beboere, hvor dine opgaver bla. vil være:
- At varetage pleje og omsorg for vores beboere
- At skabe tryghed, nærvær og ro for beboerne
- At observere ændringer hos beboerne og videregive relevante oplysninger
- At bidrage til et godt samarbejde med kollegaer, beboere og pårørende
- At dokumentere relevante observationer i Cura
Vi tror på potentialet i den enkelte medarbejder og ønsker at være en arbejdsplads, hvor man bliver set, hørt og værdsat.
Vi vægter et inkluderende fællesskab, hvor alles bidrag har værdi – både fagligt og menneskeligt.
Om dig
Du er uddannet social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske.
• Arbejder omsorgsfuldt og beboercentreret
• Er nærværende og synlig i kontakten med beboere og pårørende
• Trives med samarbejde og bidrager positivt til fællesskabet
• Har erfaring med – eller lyst til at lære – dokumentation i Cura
• Er ansvarlig og kan bevare overblikket i en travl hverdag
Interesseret?
Har du spørgsmål, og/ eller har du lyst til at besøge os til en kop kaffe og en rundvisning, så kontakt:
Afdelingsleder Camilla Egebjerg Rasmussen
Afdeling 51
Tlf.: 25 74 09 82
Ansøgningsfrist: d. 18 september 2026
Ansættelse: 1 november 2026 eller efter aftale
Samtaler afholdes i uge 39
Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet en offentlig straffeattest samt reference fra tidligere arbejdsgiver, da ansættelsen er betinget af tilfredsstillende offentlig straffeattest og reference.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde aftenarbejde
-Arbejdsgiver:
Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale, Hvidovrevej, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e6f50b51-fdf8-4dce-8654-ddb144baf31f