Bliv en del af et dynamisk team inden for klinisk fysiologi og nuklearmedicin på Hvidovre Hospital

dato

Har du lyst til at være en del af en spændende afdeling i et speciale i udvikling og med mange forskellige arbejdsopgaver? Så er vi måske noget for dig! Vi har en ledig fast stilling som bioanalytiker, sygeplejerske eller radiograf i vores sektion. En fuldtidsstilling med fri på weekender og helligdage. Tiltrædelse d. 1. oktober 2025 eller efter aftale.

Sektionen for klinisk fysiologi og nuklearmedicin er en del af Afdeling for Røntgen, Skanning og Nuklearmedicin på Hvidovre Hospital. Vi har et tæt samarbejde med mange faggrupper på tværs i afdelingen, og vi lægger stor vægt på, at alle bidrager til samarbejdet omkring det gode forløb for patienterne. Vi er en forskningsaktiv tværgående afdeling, der udfører funktions- og billeddiagnostiske patientundersøgelser for alle afdelinger på Amager og Hvidovre Hospital, samt for andre hospitaler og praktiserende læger. Vi satser på trivsel, faglig udvikling, tværfaglige kompetencer og samarbejde.

Vi kan tilbyde et job i en velfungerende sektion med omkring 35 medarbejdere. Vi udfører et bredt repertoire af nuklearmedicinske undersøgelser, herunder SPECT/CT samt PET/CT. Derudover udfører vi bl.a. lungefunktions-undersøgelse, dexa-skanning, breath-test, samt assisterer med blodprøvetagning mm. ved levervene-kateterisationer og forskningsprojekter. Som bioanalytiker deltager man også i den daglige fremstilling af de radioaktive lægemidler. Du vil arbejde tæt med dine positive og engagerede kollegaer, med mulighed for samarbejde med mange forskellige faggrupper. Vi tilbyder fuld oplæring i arbejdsopgaverne og mulighed for deltagelse i forskellige slags undervisning, kurser og kongresser.

Vi forventer at du:

  • Er uddannet bioanalytiker/sygeplejerske/radiograf, erfaren eller nyuddannet, med interesse for klinisk fysiologi og nuklearmedicin
  • Er positiv og engageret
  • Er glad for tæt kontakt til patienter og pårørende
  • Har flair for IT og teknisk udstyr
  • Kan både arbejde selvstændigt og har gode samarbejdsevner
  • Er mødestabil og ansvarsbevidst i forhold til dit arbejde.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Sektionsansvarlig Overbioanalytiker Magdalena Andersen på mail: magdalena.bozena.andersen@regionh.dk eller på tlf. 38 62 22 72.

Ansøgning vedlagt eksamensbevis, CV samt anden relevant dokumentation sendes via linket her på siden.

Ansøgningsfristen er fredag d.10. august 2025. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt kort efter.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Amager og Hvidovre Hospital, Kettegård alle, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-07-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/8111d7a8-a433-4e59-8fac-9c4736034ebd

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet