BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Social- og sundhedsassistent søges til ansvarshavende nattevagt i barselsvikariat på Plejehjemmet Dybenskærhave
Vil du være med til at skabe dejlig atmosfære fyldt med liv og glæde for vores beboere sammen med dine søde og dygtige kolleger på tværs af huset?
På Plejehjemmet Dybenskærhave bor der 72 skønne personligheder i alderen 65 – 102 år. Her leves livet med respekt for det enkelte menneske og deres særlige ønsker og behov. Følelsen af altid at være velkommen, møder én når man træder ind ad døren.
Vi arbejder som udgangspunkt på tværs af huset med et stort fokus på livsglæde, fællesskab, aktiviteter og hygge for vores beboere både om dagen og aftenen. F.eks. sørger vores 12 ungjobbere om eftermiddagen for at Svend har selskab på sin gåtur, at der bliver spillet et spil kort eller læst højt af dagens avis. Og til den sidste landskamp var der høj stemning da beboerne i Festsalen fulgte med på storskærm sammen med medarbejderne.
MED-udvalget og ledelsen har det sidste års tid sat en ny kurs på Dybenskærhave, hvor vi insisterer på at udvikle huset sammen. Kursen kommer til udtryk ved at vi arbejder meget mere struktureret med faglige indsatser, den økonomiske styring, det gode arbejdsmiljø og ikke mindst det gode og værdige ældreliv for vores beboere. Vi deler ansvaret i huset så ingen står alene. Vi taler åbent om tingene og løser opgaverne i fællesskab.
Du bliver en del af et fagligt fællesskab bestående af bl.a. social- og sundhedshjælpere/-assistenter, sygeplejersker og ernæringsassistenter som sammen med ledelsen arbejder målrettet for at fremme udviklingen og kulturen på afdelingerne og på tværs af plejehjemmet.
Vi er nysgerrige og går i fællesskab og sammen med beboerne på opdagelse efter det, der virker. Som SSA i nattevagt er du ansvarshavende for dit vagthold, der består af dig og to SSH’ere.
Nattevagt
28 timer/ugentligt i 7-7 rul. Arbejdsuge i lige uger
Send os en kort ansøgning inden d. 28.december 2023
Ansættelsessamtalen vil være case-baseret.
Ansættelse pr. 1/2 2024 eller snarest muligt.
Vil du høre mere så ring eller skriv til afdelingsleder Dorthe Tødt tdt@hvidovre.dk / tlf: 61 91 69 52
Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet reference(r) fra tidligere arbejdsgiver(e), som vil indgå i vurderingen af hvorvidt man vil tilbyde ansættelse.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=14ac8153)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Plejehjemmet Dybenskærhave, Byvej, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5957656