Barselsvikar søges til dynamisk team i Akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Den ene af vores tre kliniske sygeplejespecialister skal på barsel og derfor søger vi en barselsvikar pr. 1. november 2024.

Vi søger en engageret sygeplejerske, der i tæt samarbejde med vores nuværende kliniske sygeplejespecialister kan varetage funktionen i Akutmodtagelsen på Hvidovre hospital.

De kliniske sygeplejespecialister i Akutmodtagelsen har bl.a. ansvaret for følgende arbejdsopgaver:

  • Undervisning og kompetenceudvikling af plejepersonalet i samarbejde med de kliniske udviklingssygeplejersker
  • Kvalitetsarbejde, herunder patientsikkerhedskoordinator og ansvarlig for dokumenter i VIP
  • Ansvarlig for den sygeplejefaglige dokumentation og formidling af nyeste SP tiltag
  • Ledelse af større projekter, der foregår på tværs af hospitalet samt koordinering af lokale udviklingsprojekter i afdelingen
  • Kvalitetsudvikling, herunder bearbejdning af kvalitetsdata
  • Mindre lokale forskningsprojekter og implementering af evidensbaseret sygepleje
  • Og meget andet spændende.
En af de helt store opgaver, som de kliniske sygeplejespecialister er involveret i lige nu, er forberedelsen til indflytning i vores nye store fælles akutmodtagelse til november 2024. Det er en spændende proces, som kræver god planlægning og træning, så alle medarbejdere føler sig klædt på til indflytningen. I den forbindelse er de kliniske sygeplejespecialister involveret i mange og forskelligartede opgaver og projekter, som selvfølgelig skal følges op efter indflytningen.

Hvis du har erfaring med kompetenceudvikling, projektledelse og kvalitetsarbejde samt bred medicinsk eller kirurgisk erfaring, så kom og bliv en del af et dynamisk og engageret team i Akutmodtagelsen. Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og alle medarbejdere værdsættes, uden at vi går på kompromis med en høj sygeplejefaglig kvalitet i vores patientforløb.

Lidt om os

Akutmodtagelsen modtager og behandler patienter i alle aldre døgnet rundt, lige fra traume modtagelse og livstruende forløb til mindre akutte småskader. Vi har et stort flow af patienter, cirka 250 i døgnet i vores afdeling, hvilket gør afdelingen til en spændende og varieret arbejdsplads.

Afdelingen består af et skadeafsnit, et medicinsk modtageafsnit, et gastroenterologisk modtageafsnit, et korttidsafsnit, et Fast Track spor, lægevagt, CVI og kørselskontor.

Vi er ca. 250 sygeplejersker, 65 sekretærer og 10 speciallæger ansat i Akutmodtagelsen. De vagtgående læger kommer fra alle specialer i huset.

Vores afdeling er travl, men du vil aldrig føle, at du står alene. Vi er heldige at have meget engagerede og kompetente sygeplejersker med mange års erfaring i afdelingen. Vi har en ambition om at være en afdeling, som er kendetegnet ved meget høj faglighed, gode tværfaglige relationer baseret på respekt og anerkendelse for hinanden samt en høj grad af professionel og imødekommende adfærd overfor vores patienter og pårørende.

Vi søger en klinisk sygeplejespecialist, der har:

  • Relevant efteruddannelse på master- eller kandidatniveau
  • Erfaring med kvalitets- og patientsikkerhedsarbejde
  • Erfaring med projektledelse og implementeringsprocesser
  • Erfaring inden for det medicinske eller kirurgiske speciale
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner
Vi tilbyder

  • En spændende og alsidig afdeling, der rummer de fleste patientkategorier
  • En afdeling, hvor vi prioriterer uddannelse og udvikling
  • En afdeling, hvor vi har fokus på det gode arbejdsmiljø
  • En afdeling hvor medarbejdernes kompetencer og kvalifikationer er høje
  • En afdeling, der ønsker de bedste patientforløb
  • En afdeling med et tværfagligt fællesskab
Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer, med en ugentlig hverdag samt hver 6. weekend i klinikarbejde, alt sammen i dagarbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen kan du kontakte: Chefsygeplejerske Hanne Højland Keller på tlf.: 21 29 76 36 eller Klinisk sygeplejespecialist Tina Morales på tlf.: 21 75 03 74.

Ansøgningsfrist

Onsdag den 11. september 2024

Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 17. september 2024 om eftermiddagen.

Et af målene for Region Hovedstadens personalepolitik er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Dette sikres bl.a. gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken. Hvidovre Hospital er røgfrit.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hvidovre Hospital, Kettegård Alle , 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6096796

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet