Banedanmark søger sektionschef til Driftscenter Danmark

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Driftscenter Danmark indgår i Banedanmarks Trafikdivision og er omdrejningspunktet for den nationale disponering af togtrafikken i Danmark.

Driftscenter Danmark samarbejder direkte med jernbanevirksomhederne og foretager de overordnede tværgående tilpasninger, når uforudsete hændelser indtræffer og en hurtig tilbagevenden til normal togdrift skal sikres.

Banedanmarks igangværende udrulning af det nye signalprogram er en kæmpestor anlægsopgave, men det er også en opgave, som kræver forandringsparathed hos såvel medarbejdere som ledere, også i Driftscenter Danmark. Som vores nye sektionschef skal du derfor have mod på og talent for forandringsledelse.

Sektionen har 20 medarbejdere. Du får en teamleder og 4 specialister i direkte reference. Som sektionschef varetager du en lang række tværgående opgaver. Teamlederen er nærmeste leder for de 16 togledere, som varetager de trafikale driftsopgaver døgnet rundt - året rundt.

Det overordnede ansvar og sikring af mål

Som sektionschef har du det overordnede ansvar for ledelsen af sektionen. Du har ansvar for, at den daglige drift og daglige leverancer tilrettelægges, optimeres og korrigeres bedst muligt. Du har en stor berøringsflade med interessenter såvel internt som eksternt, og skal trives i at navigere i dette samt bygge gode relationer med dine samarbejdspartnere. Driftscenter Danmark har sektoransvaret for den trafikale afvikling, og du skal trives i at træffe kvalificerede beslutninger, som kan have store trafikale konsekvenser.

Medarbejderne er højt specialiserede togledere, og deres kompetencer og faglighed er afgørende i den daglige opgaveløsning. Du har blik for deres trivsel og motivation i den til tider meget travle og uforudsigelige hverdag. Du formår at trække på dine medarbejderes høje faglige kompetencer i opgaveløsningen, og samtidig formår at udvikle dem og sektionen i sin helhed.

Du indgår i Trafikstyrings chefgruppe som består af en områdechef samt 4 sektionschefer. I chefgruppen prioriterer vi det tværgående samarbejde højt, at der skal være højt til loftet og have et højt fælles ambitionsniveau. Du får også et tæt samarbejde med chefgruppen i Trafikstyring Signalprogram. Trafikstyring Signalprogram varetager den trafikale drift på de strækninger, hvor det nye signalsystem er udrullet.

Drifts- og personaleledelse

Vi forventer, at du har ledelseserfaring fra en større driftsorganisation og gerne indenfor døgnbemandede funktioner, hvor du også har fået god erfaring med forandringsledelse. Det er et plus men ikke et krav, at du har et indgående kendskab til trafikal planlægning, trafikafvikling og proces/værdikæder indenfor jernbanesektoren.

Såfremt du ikke har en diplomuddannelse i ledelse eller lignende, forventes det, at du inden for 2 år påbegynder uddannelsen.

Som person besidder du en høj grad af gennemslagskraft, der skaber en naturlig respekt om din person og dine beslutninger. Du er engageret, initiativrig og nærværende og god til at bevare overblikket – selv i pressede situationer – og du er god til at håndtere konflikter, når de opstår. Du sætter desuden en ære i god kommunikation, og trives med at bevæge dig blandt medarbejdere, ledere såvel som øvrige interessenter. Stillingen kræver også høj grad af fleksibilitet, da jernbanen aldrig sover og trafikale hændelser sker på alle tider af døgnet alle ugens dage.

Løn

Som akademiker ansættes du som chefkonsulent med personaleansvar efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Er du tjenestemand, kan du efter en konkret vurdering bevare din tjenestemandsansættelse.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, så kontakt områdechef for Trafikstyring Nicolai Smidt Sigsgaard.

Send os din ansøgning og CV. Vi afholder samtaler med personlighedsanalyse onsdag d. 30. august og tirsdag d. 5. september.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Trafiktårn Øst, Carsten Niebuhrs Gade 49 , Carsten Niebuhrs Gade 49, 1577 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=179&ProjectId=192534&DepartmentId=22333&MediaId=5555&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885403

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet