Arbejdsmiljø- og miljøkoordinator - få en central rolle i Aarsleff Rail

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du medvirke til at få arbejdsmiljøet og miljøet til at køre på skinner hos en af  landets førende jernbaneentreprenører? Har du lyst til at få en varieret og fleksibel hverdag, hvor du får en stor berøringsflade og indflydelse? Dette og meget mere kan du få hos os i Aarsleff Rail A/S som Arbejdsmiljø- og miljøkoordinator. 

Vi tilbyder: 

  • En bred vifte af opgaver på blandt andet større jernbaneprojekter
  • Mulighed for at vi sammen former din stilling efter din personlighed og dine kompetencer 
  • En organisation med en stærk holdånd, en uformel arbejdstone, og som har samarbejde som en kerne-værdi 

En alsidig hverdag med betydelig indflydelse 
Som vores nye arbejdsmiljø- og miljøkoordinator vil du medvirke til at skabe solide og strukturerede rammer for fremdriften af arbejdsmiljø og miljø i Aarsleff Rail samtidig med, at du tager del i den direkte koordinering og support i organisationen. Vi søger derfor 2-3 arbejdsmiljø- og miljøkoordinator, som vil spille en central rolle i vores organisation, som bliver båret af en kultur med høje standarder indenfor sikkerhed og miljø.

Du vil blive tilknyttet vores kontor i Hvidovre, og du vil primært beskæftige dig med projekter på Sjælland. Din hverdag hos os bliver langt fra ensformig, og du vil både få hands-on opgaver samt blive en del af beslutningsprocessen. 


Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • Være AMK(B) på forskellige projekter, hvor du er ansvarlig for opstartsmøder, sikkerhedsmøder og runderinger
  • Supportere, koordinere og monitorere arbejdsmiljø og miljø på projekter og kontorer
  • Deltage i undersøgelser, årsagsanalyser og implementering af korrigerende tiltag
  • Medvirke til at frembringe og kvalitetssikre data til brug for diverse rapporteringer 
  • Deltage i løbende forbedring og implementering af arbejdsmiljø- og miljøindsatsen samt ledelsessystem
  • Lave opfølgninger på handlingsplaner og aftaler

Aften/natarbejde kan forekomme på specifikke projekter efter behov og du bliver kompenseret via din løn for dette.

En bred kontaktflade 
Du bliver en del af en af Aarsleff Rails sektioner, hvor vi arbejder med enten konstruktionsprojekter eller spor- og baneanlægsprojekter. Du vil derfor komme til at referere til en af vores sektionschefer eller sektionsledere, men du vil i dit daglige arbejde referere direkte til projekterne i de afdelinger, som du supporterer.

I Aarsleff Rail har vi en stærk holdånd, og der er altid en hjælpende hånd at finde hos dine kollegaer. Som vores fremtidige kollega, er samarbejde derfor vigtigt for dig. Udover den tætte kontakt med dine kollegaer, vil du også komme til at samarbejde med vores kunder og deres organisationer samt myndigheder, når det er påkrævet.     

Er du vores nye kollega?
Vi har behov for en kollega, som har erfaring inden for arbejdsmiljøområdet, gerne minimum 3 år.

Som person er du også kendetegnet ved at være målrettet, selvkørende og proaktiv. Du evner at sætte dit eget præg på opgaveløsningen og du er dygtig til at formidle dit budskab til forskellige mål- og faggrupper – både mundtligt og skriftligt. Arbejdssproget i det daglige er dansk, men beherskelse af engelsk vil være en fordel.    
Du er samtidig en person med gennemslagskraft, som formår at give klar besked, hvis det udførte arbejde ikke lever op til de arbejdsmiljømæssige standarder. Derudover er det en fordel, hvis du har kendskab til relevant lovgivning og bekendtgørelser. 

Lyder det som noget for dig?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anders Juul Jørgensen på telefon 23244316 eller på mail ajuj@aarsleffrail.com eller Lars Kruse på telefon 40260562 eller på mail lark@aarsleffrail.com. 
 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=33e3bde3)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarsleff Rail, Hasselager Allé, 8260 Viby J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5959269

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet