BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du klar til at tage ansvaret for kommunens IT-infrastruktur og understøtte vores digitale transformation?
Hvidovre Kommune søger en visionær IT-driftsleder, der sammen med IT- og digitaliseringschefen kan accelerere den digitale transformation på hele IT-området. Vi skal videreudvikle en stærk servicekultur og fokusere på effektivisering og værdiskabelse.
Du får ansvaret for en bred vifte af IT-services til ca. 4000 ansatte og 120 lokationer. Det være sig brugerstyring, IT-support, support på kommunens lokationer, server-, applikations- og netværksdrift samt IT-sikkerhed.
Er du god til at arbejde i spændingsfeltet mellem tekniske medarbejdere, en stor organisation og leverandører? Så er der en unik mulighed for dig i Hvidovre Kommune som IT-driftsleder.
Om stillingenDu vil som IT-driftsleder få rig mulighed for at præge den fremtidige udvikling af hele operations-området. Clouden vil fremadrettet spille en endnu større rolle og strategien er, at vi løbende udfordrer disse cloud-services på både pris og reel værdiskabelse. Vi har investeret stort i at styrke IT-sikkerheden for at kunne modstå cyberangreb og har et tæt samarbejde med landets førende sikkerhedsleverandører.
Du får ansvar for optimering og monitorering af vores IT-infrastruktur og gennem tæt dialog med organisationen og digitaliseringsafdelingen at udvikle og understøtte nye behov indenfor fx telefoni, hybride mødefaciliteter, robotics, kunstig intelligens og sensorer.
Samarbejde er vigtig for at transformationen og økonomien følges ad. Du vil derfor blive involveret i samarbejder med øvrige kommuner om nye fælles services og udvikling af fx IT-infrastrukturen eller løsninger samt sparring på IT-sikkerhedsområdet.
Du vil blive mødt af vigtige ledelsesmæssige opgaver, hvor du skal kunne holde trådene samlet og bidrage til et godt samarbejde på tværs af organisationen. Det indbefatter bl.a.:
- Daglig ledelse af pt. 14 medarbejdere i IT-afdelingen og sørge for at viden- og arbejdsdeling er en naturlig del af kulturen.
- Sikre robust daglig drift og høj oppetid gennem aftalte servicemål, kontraktmål og KPI’er.
- Have et skarpt øje på IT-driftsbudgettet og løbende optimere, hvor du kan.
- Sikre compliance inden for IT-området, herunder licenser, egenkontrol som fx ISO 27001 og CIS-kontroller, NSIS og kommende NIS-2.
- Udvikle og vedligeholde driftsprocedurer samt procedurer, som indgår i IT-beredskabsplanerne og løbende afteste beredskabet.
- Udarbejde månedlige statusrapporter og indstillinger til nye tiltag og/eller større investeringer.
- Deltage i IT-revisioner af f.eks. NSIS og kommende NIS-2 audits.
Vi forventer, at du som kommende IT-driftsleder er serviceminded og en god teamplayer med en synlig motiverende ledelsesstil gerne med et glimt i øjet. Du kombinerer dit solide lederskab og din personlige integritet med en interesse for kommunens digitale udvikling og sikrer, at IT-infrastrukturen løbende tilpasses.
Du er initiativrig i dit daglige virke og involverer dine medarbejdere, hvor I sammen har stor fokus på kvaliteten af effektive arbejdsgange indenfor f.eks. support, compliance, operationel sikkerhed og beredskab.
Har du en baggrund som driftskonsulent i en større organisation, er dette en klar fordel.
Du bliver en del af IT- og digitaliseringsafdelingen, som er placeret i Center for Digitalisering, Kommunikation og Erhverv (DKE). I centret er vi 40 medarbejdere fordelt på tre afdelinger.
Vi har en tæt dialog med alle fagområder og centerchefer om mange af vores opgaver.
Kulturen i centret er båret af høj faglighed. Vi har en uformel omgangstone og lægger vægt på humor, gåpåmod og engagement. Vi er dedikerede til vores opgaver og tager ansvar - også for opgaver, som ligger lidt uden for vores fagområde. Vi er et center med forskellige spidskompetencer, som byder ind på opgaverne og spiller hinanden gode.
Hvidovre Kommune er en del af Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening (DSD), hvor 12 kommuner samarbejder om fælles digitaliseringsinitiativer, indkøb og evt. udbud. Videndeling er en af de drivende faktorer i dette fællesskab og du vil som IT-driftsleder løbende skulle bidrage til og ikke mindst høste viden og erfaringer fra medlemskommunerne.
Løn og ansættelsesvilkårStillingen er på 37 timer ugentlig. Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Tiltrædelse snarest muligt.
Vil du vide mere eller er du det mindste i tvivl, om du er den rette IT-driftsleder, er du velkommen til at kontakte IT- og digitaliseringschef Lasse Wamsler tlf.: 3639 3616 eller på lqw@hvidovre.dk.
Ansøgningsfrist er den 10. januar 2024 og samtalerne finder sted i henholdsvis uge 3 og 4.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=5f78042c)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
IT drift, Hvidovrevej, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5960454