BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at skabe meningsfuldt og forebyggende arbejde i kommende familier? Har du en drøm om at sætte dit eget præg på svangreomsorgen tilknyttet landets største fødested? Så er det dig, vi søger!
Vi ser graviditeten som en livsepoke med stort udviklingspotentiale hos den gravide såvel som hele den kommende familie, og vi ønsker at udnytte dette til at skabe sunde graviditetsforløb, hvor forebyggelse, sundhedsfremme og brugerinddragelse er i centrum.
Vi er dedikerede, omsorgsfulde og fagligt dygtige jordemødre, som hver dag arbejder målrettet med at levere bedst mulig jordemoderfaglighed inden for rammerne for konsultationsarbejdet for ca. 6600 familier om året.
Vi har ca. 60 jordemoderkonsultationer om ugen, fordelt på 5 matrikler i vores optageområde. Vi har mange spændende funktioner i vores jordemodercentre; basiskonsultationer, specialkonsultationer for sårbare gravide og for tvillingegravide, diabeteskonsultationer samt konsultation for bariatrisk opererede gravide. Foruden konsultationer tilbyder vi familie- og fødselsforberedelse. Lige nu primært som webinar, men dette er et område, hvor vi både lokalt og regionalt ønsker udvikling.
Jobbet
Vi søger den 3. jordemoder i vores team, som arbejder tæt omkring jordemoderkonsultationerne. Foruden dig, består teamet af en konsultationskoordinator og en fødevisitationskoordinator. Stillingen er en blanding af klinisk arbejde, driftsopgaver, klinisk visitation, udviklingsprojekter og ad hoc-opgaver forbundet til jordemoderkonsultationen. I vil i teamet supplere hinanden i arbejdsopgaver efter kompetencer og præferencer, og der er mulighed for at sætte dit eget præg på arbejdsopgaverne.
En fast del af dit arbejde vil være at afløse for jordemødre ved akut sygdom i jordemoderkonsultationerne, hvor du på dagen vil varetage den akutte dækning på programmet. Konsultationerne vil være for familier visiteret til niveau 1-3 og kan være placeret på de 5 matrikler.
Du får også mulighed for at varetage den sundhedsfaglige vejledning gennem vores jordemodertelefon og digitale kanaler. Du får lov at prøve kræfter med at varetage både fødselsforberedelse og gruppekonsultation og derudover vil du, sammen med resten af teamet, oplære andre jordemødre i konsultationsarbejde og undervisning.
En fast del af funktionen vil på sigt også være klinisk visitation af journaler samt planlægning af graviditetsforløb.
Vi tilbyder et spændende tværfagligt samarbejde i dagligdagen med både obstetrikere og sekretærer, som sammen med konsultationsjordemødre bliver dine tætte samarbejdspartnere.
Kvalifikationer
- Bred klinisk erfaring fra konsultationsområdet – helst 5 år eller mere.
- Har lyst til at arbejde intensivt på graviditetsområdet
- Brænder for at tilbyde kommende familier en konsultation, der er faglig, menneskelig og medinddragende
- Godt kendskab til Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen
- Gerne erfaring fra klinisk visitation eller stor lyst til at nørde patientforløb
- Kan undervise i fødselsforberedelse, herunder også virtuelt
- Har administrativt flair og er stærk i Sundhedsplatformen
- Erfaring med kvalitetsarbejde og specialkonsultation er en fordel
- Er du god til at skabe et overblik over patienters situation og igangsætte de tiltag, der påkræves
- Ønsker du at være en del af et energisk og iderigt team med en passion for det gode graviditetsforløb, men kan også arbejde selvstændigt
- Er du dynamisk og fleksibel, og trives i en til tider hektisk hverdag, hvor opgaven er at hjælpe andre mennesker.
Der er nyligt aftalt mellem Regionerne og Jordemoderforeningen, at alle ansatte på en klinisk afdeling skal tage minimum 18 vagter om året i weekender og på helligdage. Det svarer til to vagter hver sjette weekend og du vil blive ansat på denne aftale. Ønsker du at arbejde flere timer vil det være en mulighed at supplere med vagter i andre afsnit.
Stillingen er fra 1. april 2024 eller hurtigst muligt herefter.
- Ansøgningsfrist den 21. februar 2024
- Vi forventer at afholde samtaler den 27. februar 2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Hvidovre Hospital, Kettegård Alle , 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5980604