BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
OMRÅDE: 2650 Hvidovre
LIDT OM MIG:
Charmerende Valdemar på 4 år mangler en ny aflaster til fast hver mandag aften.
Valdemar er infantil autist og har behov for en aflaster med erfaringen indenfor autismespektret.
Han kommunikerer via få ord (Ja, Nej og Hov) og hans tydelige kropssprog. Han har en fin sprogforståelse og forstår det meste, du siger til ham.
Det er vigtigt du er ekstra opmærksom på hans kropssprog, da han kan sige Ja, når han mener Nej.
Valdemar bor sammen med sin mor, som har en bevilling på 3 timer om ugen til aflastning/afløsning.
Han elsker at være udenfor, især at cykle i familiens ladcykel. Han er aktiv, og du skal være hurtig på fødderne, når I er udenfor sammen. Når han leger indenfor, leger han med LEGO, biler, danser og lytter til musik.
Du vil få en grundig oplæring af mor, så I lærer hinanden godt af kende.
Valdemar har behov for, at du er tydelig, nærværende og omsorgsfuld.
JOBBESKRIVELSE:
Her får du muligheden for at lære en helt igennem skøn dreng at kende.
Dit arbejde vil være at hygge med Valdemar fra sidst på eftermiddagen og hjælpe med at putte ham til natten, mens mor er ude af hjemmet.
Jobbet vil tage udgangspunkt i hans dagsform, og det er vigtigt, at du møder ham på hans præmisser.
Der er tale om en stilling på 3 timer om ugen, som udgangspunkt fast hver mandag kl. 16.30-19.30.
Arbejdsopgaverne vil være hygge og samvær med Valdemar.
Det er en forventning, at du har kendskab til autisme og gerne arbejdet med børn og unge tidligere. Jobbet egner sig særdeles til flexjobbere, pædagoger, pædagogstuderende eller andre med erfaring indenfor autismespektret.
KVALIFIKATIONER:
- Erfaring med autisme
- Fleksibel
- Stabil
- Omsorgsfuld
PRAKTISKE INFORMATIONER:
- Startdato: Hurtigst muligt
- Deltid: 3 timer hver mandag i tidsrummet kl. 16.30-19.30.
- Sidste frist for ansøgning: d. 02.09.2024.
- Afholdelse af samtaler: Løbende
- Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet.
- Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
- Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen
LØN:
Løn gives efter uddannelse, erfaring og kvalifikationer.
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til Handicapformidlingen på mail: sisse@handicapformidlingen.dk – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Sisse Frankfurth på mail: sisse@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 963 175 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 300097
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (3-3 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
HANDICAPFORMIDLINGEN ApS, Åsvejen, 4330 Hvalsø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6093693