BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En stilling som afdelingslæge i Region Hovedstaden, med tjeneste ved Rigshospitalet, Afdeling for Røntgen og Skanning, neuroradiologisk sektion, er ledig til besættelse. Tiltrædelsesdato kan aftales.
Klinikkens ansvars- og arbejdsopgaver
Afdeling for Røntgen og Skanning, Rigshospitalet varetager radiologiske undersøgelser og interventioner. Stillingen er placeret i klinikkens Neuroradiologiske afsnit på Blegdamsvej. Radiologisk Klinik har lokal-, land/landsdelsfunktion samt universitetsfunktion. Der modtages patienter fra hele Danmark, Færøerne og Grønland. Vi samarbejder med alle afdelinger og ambulatorier på Rigshospitalet og har alle modaliteter indenfor konventionel radiologi, snitbilleddiagnostik og ultralyd. Der er bl.a. 13 CT-scannere, 10 MR-skannere og flere UL- skannere.
Neuroradiologisk sektor arbejder primært med neuroradiologisk undersøgelser indenfor CT, MR og neurointervention. Sektoren varetager regionens trombolyse-funktion hver anden dag.
De kliniske subspecialer som sektoren primært samarbejder med omfatter neurologi, neurokirurgi, neuropædiatri og øre-næse-hals, og varetager al neurodiagnostik og -intervention for de øvrige afdelinger på Rigshospitalet.
Kvalifikationer
Ansøger til afdelingslægestillingen i diagnostisk neuroradiologisk skal være speciallæge i diagnostisk radiologi og have specifik interesse i neuroradiologisk diagnostik, herunder også øre-næse-hals diagnostik.
Stillingen ønskes besat med speciallæge, der også har interesse for forskning og videnskabeligt arbejde, dokumenteret forskningserfaring vil blive prioriteret. Det forventes, at ansøgeren vil engagere sig i allerede etablerede forskningsområder. Der vil også være mulighed for at være primus motor i at initiere nye projekter og udvikle afdelingens forskningsprofil i samarbejde med afdelingens øvrige speciallæger.
Ansøgeren vil sammen med afsnittets andre speciallæger få ansvaret for konferencer og undersøgelser indenfor afsnittets ansvarsområde, samt i undervisning og supervision af uddannelsessøgende læger.
Vagt
Stillingen har vagtfunktion (vagt på tjenestested) i Neuroradiologisk sektor.
Der er i sektoren to vagtteams: Et neuroradiologisk vagtteam og et neurointerventionsteam. Ansøger vil skulle indgå i det neuroradiologiske vagtteam, og ikke i neurointerventionsteamet.
Herudover deltager afdelingslægen også i et Traumevagtlag, der dækkes sammen med hoveduddannelseslæger og læger i den thoracoabdominale sektor.
Undervisning og forskning
Der lægges vægt på, at ansøgeren har undervisnings- og gerne forskningserfaring med henblik på at kunne deltage i varetagelsen den postgraduate uddannelse, forskning og udvikling indenfor specialet.
Reference
Stillingen refererer til den driftansvarlige overlæge i neuroradiologisk sektor og til cheflægen i Afdeling for røntgen og skanning.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomsten for underordnede læger indgået mellem YL og Danske Regioner.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos driftsansvarlig for neuroradiologisk sektion, Vibeke Andrée Larsen på e-mail: vibeke.andree.larsen@regionh.dk eller på tlf.: 35 45 16 72 eller hos cheflæge Martin Lundsgaard Hansen på e-mail: martin.lundsgaard.hansen@regionh.dk.
Ansøgningsfristen er 12.06.23 kl. 12.00.
Ansøgning med relevante oplysninger, CV og uddannelsesbevis sendes online via linket i opslaget.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=249556&DepartmentId=17151&MediaId=4710&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834132