Ejendomsmægler Nybolig Hvidovre har nu den spændende villa på Ketilstorp Alle 8 til salg. Beliggende i det eftertragtede Grækerkvarter møder I en mulighedsrig bolig med 188 etagemeter. Her kan I sætte jeres eget præg på både indretning og materialevalg, mens I nyder den solrige have og den fleksible planløsning. Praktisk placeret tæt på hverdagens nødvendigheder.
Adresse: Ketilstorp Alle 8 2650 Hvidovre
Pris: 4.500.000
Den mulighedsrige planløsning, den solrige have og den eftertragtede beliggenhed i Grækerkvarteret er blot nogle af højdepunkterne for Ketilstorp Alle 8. Her mødes I af en spændende villa, hvor I kan sætte det sidste præg på både indretning, materialevalg og finish.
Villaen breder sig over 188 etagemeter, der er ligeligt fordelt mellem stueplanet og kælderen med egen indgang. Størstedelen af overetagen er dedikeret til en stor vinkelstue, hvor det er oplagt at opsætte en skillevæg og etablere et eller to værelser alt efter jeres behov. Stuen modtager et godt lysindfald fra både syd og øst, og mod syd er der direkte adgang til terrassen, så det bliver nemt at sætte udemiljøet i spil, når det danske vejr viser sig fra sin bedste side.
Badeværelset er flot renoveret, så her behøver I ikke at røre en finger. I stedet kan I nyde den lyse og moderne indretning i form af et vaskemodul med fingertappede skuffer, et væghængt toilet og en glasafskærmet bruseniche. Stueetagen afrundes af et hvidt og enkelt køkken samt en luftig entré, hvorfra I tilgår kælderen. Nedenunder har I bryggerset samt flere disponible rum, som I ligeledes kan sætte jeres eget præg på, hvis I drømmer om at udnytte kvadratmeterne til andet end opbevaring.
Villaen ligger rigtig godt på grunden, så I nyder solen på alle tidspunkter af dagen. Dagens første solstråler møder forhaven, og senere tager den sydvendte terrasse over, mens baghaven byder ind med aftensol. På grunden står også en garage.
Grækerkvarteret er et populært område, hvor I er tæt på alt, hvad I skal bruge i det daglige. Indkøbene klares på rekordtid, mens cyklen får jer til S-toget ved Friheden Station i løbet af fem minutter.
Følg os på Instagram: @alexandernybolig og @nybolighvidovretorv Læs mere om vores forretning: https://www.nybolig.dk/ejendomsmaeglere/koebenhavn/nybolig-hvidovre
Boligens areal: 94m2
Værelser: 3
Grundareal: 703m2
Ejerudgift pr. måned: 3.826kr.
Er I interesseret i boligen? Book en fremvisning her.