Damerne videre i pokalturneringen

dato

Nyheden er fra Hvidovre Attack Floorball Club


Benene var smækket op, men det var ikke, fordi Hvidovre gik afslappet til sæsonens allerførste kamp. Det var nemlig pokalturneringens første runde mod et altid hårdt kæmpende Vallensbæk-hold.

Og i første periode var det tydeligt at se, at formen stadig mangler en del finpudsning. Især afleveringerne, træfsikkerheden og farten i spillet har taget lidt skade af sommerferien. Hvidovre sad dog massivt på spillet, og symptomatisk for kampen blev periodens to scoringer sat ind af to backs, Chris og Camilla, på flotte langskud.

I anden periode kom der anderledes fart over feltet. Her fik Hvidovre scoret hele syv gange. Fire af målene blev sat ind på bare 3½ minut. Her var især debutanten Simone Sisse Jørgensen i hopla og viste evner på sin målfarlighed med et hattrick. Flot debut af Simone. Perioden gav også debut til Maria Møller i målet, som trods en stille dag, hev i hvert fald én klasseredning op i en 1 mod 0 situation. Dem kommer der mange flere af….

I tredje periode dykkede tempoet lidt igen, og de mange chancer og det massive spilovertag resulterede kun i to scoringer ved Camilla og Angie. Resultatet af kampen blev således en 11-0 sejr til Hvidovre.

I næste runde, som afvikles allerede i næste uge, står der Copenhagen på programmet. En spændende kamp, hvor damerne kan varme op til modstanden under træningsturneringen i Höllviken d. 1.-3. sept.


Kilde: Hvidovre Attack Floorball Club